ANGST OG BEKYMRINGSTANKER
Individuel terapi
Man behøver ikke klare alting selv. De fleste oplever på et tidspunkt i deres liv at have det svært. Med sig selv, med partneren, med børnene eller på arbejdspladsen. Børn og unge kan også have perioder, hvor de ikke trives og hvor belastningerne er så store for alle i familien, at det kan være godt at få et terapeutisk forløb. Mange har store forventninger til succes, effektivitet og lykke. Problemer og ulykkelighed bliver oplevet som nederlag og utilstrækkelighed. Men alle former for problemer har et element af udvikling i sig.
Individuel terapi handler om:
- At lære sig selv at kende: følelser og ressourcer
- At acceptere sig selv, som man nu er, med det man har med i bagagen
- At få indblik i de omgivelser, der har formet en.
- At blive til sig selv, dvs. at kunne mærke sig og udtrykke sig uden frygt for andres reaktioner.
- At finde ro, mening og glæde ved sig selv og sit liv.
Jeg har især erfaring med:
- angst
- stress og udbrændthed
- kriser og traumer
- særligt sensitive
- Børn og unge der ikke kommer i skole
- unge med mistrivsel: cutting, selvmordstanker, angst som følge af f.eks. mobning eller familieproblemer.
Hvad gør terapien:
- Følelser kan være så svære at håndtere, at vi prøver at komme af med dem. Det kan være alt fra vrede og sorg til glæde og udfoldelsestrang.
- Problemet er, at vi er født med disse følelser og altså ikke kan komme af med dem. Derfor prøver vi at bringe dem ud af syne: lader være med at mærke dem, gemmer dem i kroppen. Det kræver meget energi. Så man kan blive træt og udmattet af dette konstante arbejde.
- Jo mere man presser følelser væk, jo mere presser de på. Det opleves først og fremmest som angst.
- Derfor handler terapi om at få plads til de følelser, der “laver ballade”
- De historier vi har med os former os som mennesker og vi kan have nogle negative dominerende historier med os, som holder os fast i en rolle, som vi ikke trives med, et terapeutisk forløb ser på de historier og hjælper med at lede efter de alternative historier som også er der, men som ikke har fået plads. Historier om os selv, som er i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier.
De børn og unge jeg møder i klinkken
- Det kan være børn der er kede af det, er blevet mere triste og har trukket sig fra fællesskabet og hvor forældrene oplever at de sidder alene på værelset med de sociale medier. Måske er det vrede og afvisning, som er blevet en del af hverdage
- Det kan være børn der får fysiske symptomer, som ondt i maven og kvalme, når de skal i skole. Måske har de meget fravær og enkelte er helt holdt op med at komme afsted.
- Det kan være børn der har svært ved at overskue fremlæggelser, eksamen og på en måde er blevet bange for at gå i skole.
- Eller børn der bekymrer sig, og ikke kan de ting som de kunne engang – f.eks. deltage på lejrskoler, være alene hjemme, transportere sig selv, have brug for mere beroligelse, sygdomsforskrækkelse, madlede, bange for store forsamlinger………
- Jeg møder også børn der er i klemme mellem forældrene i en skilsmisse – som ikke tør at tage en beslutning, fordi de er bange for at skuffe enten far eller mor.
- Jeg møder unge der har været udsat for overgreb.
- Unge der er forvirret omkring identitet – transkønnet
- Jeg møder børn der har besøg af en voldsom vrede, som de ikke kan kontrollere og som engang imellem tager magten fra dem. Det giver ofte store konflikter ind i familien.
- Det kan være børn med selvmordstanker og cutting
Jeg har erfaring med at 3 til 5 samtaler gør en stor forskel og kan lede børn, unge og familierne på rette vej. Engang imellem er der brug for længerevarende forløb og ofte hvis det er angst der udfordrer.
Er du eller dit barn bekymret for ting i sådan en grad at der er noget i livet som du eller dit barn kunne engang som nu er blevet svært. Er der ting du eller dit barn undgår fordi angst symptomerne er for ubehagelige.
Symptomerne er:
- Hjertebanken
- Hænderne der er svedige og ryster
- Svedeture
- Tørhed i munden
- Vejrtrækningsproblemer
- Trykken for brystet
- Kvalme
- Svimmelhed uro kvælningsfornemmelser
Angstterapi er en kognitiv terapi, hvor man får klarhed over hvordan angst og bekymringstanker hænger sammen med de tanker vi tænker og deraf de følelser vi får som giver de kropslige symptomer og laver undgåelse. Angst er tanker og derfor kan vi gøre noget ved det så angsten ofte forsvinder eller lander i et tilpas leje hvor den er til at leve med.